lørdag den 3. august 2013

Man KAN også være i FOR god tid :-)



I løbet af denne uge var vi i skoven, hvor jeg fik samlet MASSER af lærkekogler og grene med hjælp fra Sofie og hendes veninde Victoria. (Selvfølgelig grene og kogler, der allerede lå i skovbunden, og IKKE plukket fra træerne, mind you). Materialer jeg havde tænkt skulle bruges omkring efterårsferien til to juletræer af lærkegrene og kogler. Sååå fint, og godt at være i god tid, tænkte jeg :-) 

Imidlertid fik jeg i dag SÅDAN EN LYST til at lave træerne, så frem med materialer, ler og ståltråd, og vupti, efter et par timer stod to fine juletræer klar. Nu mangler de blot mos i bunden (og måske lidt glimmer), men det VENTER jeg med til efteråret/vinteren. 
  
Ja, ja, ved det godt, det er ALT ALT FOR TIDLIGT, men det ER altså hyggeligt at skabe noget med hænderne. Jeg kobler helt af og nyder hvert et øjeblik, hvor jeg kun tænker på, hvor den næste gren eller knogle skal sidde. 

Er de ikke fine, og så er de tilmed super nemme at lave:

En tyk gren sættes i en krukke.
Fordel ler rundt om grenen, således at den står stabilt.
Stabeliserer evt. yderligere med sten
Dernæst bindes lærkegrene på i bundter med ståltråd.
Slut af med at studse træet til den ønskede form.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar